I går var jeg i strikkeklub. Og faktisk var jeg så udmattet da jeg kom hjem fra job efter en hæsblæsende uge, at det var fristende at melde afbud. Men jeg tog afsted (som en del af min selvforkælelsesplan) og ihhhhhh hvor var det altså hyggeligt. Det er imponerende at så mange kvinder - hvoraf nogen kender hinanden, andre mødtes for første gang - kan få tiden til at flyve afsted og afstedkomme en form for lykkefølelse hos undertegnede. Det var simpelthen så SKØNT og jeg kom ikke hjem før 4 timer efter, selvom jeg havde proklameret at jeg nok kun blev der 2.
Vi havde fået lov til at være i søde Lizzies underskønne værksted. Der er så fint og stemningsfuldt, hun har virkelig sans for de lækre detaljer, og ikke nok med det, hun producerer de smukkeste ting: Håndsyede dukker, lækkert strik til baby og skønne natursæber og -cremer.
En sjov ide: en lille gammel fodskammel er blevet tryllet om til en stor nålepude. Lizzie har med sting inddelt toppen i "rum", og hvert rum har fået broderet navnet på en nåletype, så hun kan holde styr på alle sine nåle :-)
Jeg glæder mig allerede til næste gang vi skal ses.